Ved I hvad der er virkelig flippet

at have indre billeder af stiknarkomaner,
kriminelle rockere og
hvide kister
og føle at man dør indeni

og hver morgen, starter det igen.

og hvis man blot får en lille sms
eller et kram hvis man ser ham - så ...
er han stadig den lille skat man puslede
og legede playmobil med.

Og næste øjeblik hader man ham,
for at ødelægge alt.
For skammen,
og for at suge alt liv ud af - ikke kun en selv
men alle omkring ham
og IKKE give noget tilbage

og for ikke at være her
min
søn

En bøn

Jeg er jer og I er mig

Og sammen er vi universet

Sammen er vi kærlighed

Sammen er vi liv og død

Sammen er vi eksistens

I er mig og jeg er jer

Og sammen er vi kærlighed

Jeg ønsker mig liv og

Jeg ønsker mig kærlighed

Jeg ønsker mig død og

jeg ønsker mig eksistens

I er os og vi er jer

Og sammen er vi eksistens

Den eneste mening er kærlighed

Published with Blogger-droid v1.7.4

hader ALT

SIMPLY
alt
Det hele
Besværet
Bekymringen
selv kærligheden
Gå væk
Sagde jeg

Skrig

Det hjælper ikke
Gør noget
Hvem fanden taler jeg egentlig til

Hader alt

Hader "hvis"legen
Hader dem der siger "hvis og hvis min røv var spids"

Hader at jeg hader
Og at jeg elsker

Vil hellere ingenting
Eller løbe væk
Eller dø
Hvis ellers jeg troede at jeg så slap

Hader tro
Og reincarnation

Gå væk verden
Du har taget min drøm
mit barn
min hverdag
Og min ferie
Min ilt

Du har gjort mig gammel
Bred om røven
Og bitter

Du har taget mit smil
Min naivitet og
Min mening.

Jeg insisterer på min ret til at være gal
Og jeg kræver at du lar' mig være nu
Jeg insisterer på nyt liv på en anden planet.

Jeg bor her jo alligevel
Her på min egen planet.

Den hader jeg ikke

Published with Blogger-droid v1.7.4

 

Under himmelen i havet

Det er fjollet

Men nogen gange

Tvivler jeg

Tager mig selv i tonstunge tanker

Føler dem om anklerne som jeg synker

Ned ned ned

I havets dybe grave

Men gang på gang

Med armene over hovedet

Mærker jeg kræfter større end mig

Række deres smil

Deres gyldne stråler

Mod mig

Og ilten komme til mig

Jeg trækker stik mod naturens love

Vejret

Igen og igen

Under vandet

Frigør mig fra mine klodser

Lader mig langsomt svæve

Op mod overfladen

Fanger solen der hvor den bryder

Og svømmer mod land

Indtil næste gang.

Duften

det der nogle gange fanger mig
i et svagt øjeblik
men som også minder mig
kropsligt
om vores forbundethed

er hans duft

den der helt unikke ham-duft
duften af min søn
den samme som da han først lå på min mave

så bliver jeg svag

og gør dumme bjørnetjenester

men den minder mig
også
om min kærlighed
om kærlighed
om at det der ikke kan røres
kan føles

og genkaldes

som min mormors duft
der til tider rammer mig
minder mig
om at livet er så langt større end vores kroppe
hun er der stadig for mig
bare lige inde ved siden af
kan bare ikke se hende

Jeg kan heller ikke se ham
ofte kan jeg ikke engang se ham
når jeg holder om ham
han er ikke den

men han dufter

som min nyfødte drøm

som forventningens glæde
og smerten når jeg 'vågner'
er umenneskelig

eller også
er jeg bare for naiv

måske skal jeg erkende Khalil Gibrans vise ord

dine børn er ikke dine
de er til låns

slut færdig

Imponerende

Synes det er imponerende hvor hurtigt
han kan skabe så meget negativ
energi

og drama

store dramaer.

jeg er kommet til den konklusion,
at det er en nødvendighed for ham
og at det er en nødvendighed
for mig
at distancere mig fra det

et skridt væk
to skridt væk
skridt nok væk til at kunne se de blinde pletter
og finde iltlommerne
så jeg ikke drukner

nu er spørgsmålet så
hvordan gør man?

der er ingen øvre grænse for følelser
mon der er en nedre?

Har aldrig kendt til kriminelle verdener
stoffer
pushere
hælere
tyveri
mellemmænd

jeg vil lade universet om, at uddanne ham
og mig

og håbe på og
bede til
at der er liv
og kærlighed til os begge

At leve med en autist - eller uden

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte
det ville være for åbentlyst trivielt at rime
med hjerte og smerte
eller kniv og salt i åbent sår
og alt det det

og det ville også være eensidigt

at leve med en autist -
eller ikke leve
gør at man
vent
at jeg
føler mig meget i live

alt for meget i live
man læser i dagspresse om hvordan
unge med personlighedsproblematikker
skærer sig
selvmedicinerer
drikker
prikker sig selv
terroriserer dem de elsker

for at føle sig i live
for at mærke at de er til
for at føle intensiteten

jeg tror min søn elsker mig meget
lige nu
er det sådan det er for mig
hver gang jeg tænker på ham,
savner ham
længes

bliver jeg revet i stykker af modsatrettede følelser

det er ikke kun kærlighed til en søn
det er KÆRLIGHEDEN til hjerteblodET
det er ikke kun smerte over at se ham ødelægge sig selv og
ikke forstå at hver gang han gør det - er det mig der betaler prisen
det er SMERTEN over smerter
Det er hadet
det umuligt had
det ulovlige had

at have et menneske i sit liv der er så intenst kræver
at man selv kan være stabil
og at være klippefast når man
igen
igen
igen
ser den verden og det barn man drømte om
forvandler sig på slitsekunder til et
monster
et supermenneske
en løgner
en poet
en stor kunstner
en vandalist

alt
og intet
en identitetsløs multi-identitetsperson
det er svært
nej
det er umuligt
prisen er

liv
et