torsdag den 1. marts 2012

Det er sådan det er


Det er sådan det er



Og så er det sådan det også er

Og så er det sådan det kunne være

Og så er det sådan det IKKE er og

Så er det sådan det burde være og

Og



Burde er den værste

Det er den der æder mig op



Den der skyld



En god mor burde…

Et godt forældre-barn forhold burde

Gode stunder burde…

Jeg burde…



Burde ikke være bange

Ikke være søvnløs

Ikke frygte

Ikke hade

Ikke alt muligt



Altså IKKE som i slet ikke

Mere ikke som i –

Ikke være SÅ søvnløs

Ikke frygte fremtiden for ham så meget

Ikke hade hans handlinger og det liv han har givet mig

Så meget



Jeg BURDE ikke græde

Over spildt mælk



Men han er ikke spildt

Eller mælk



Og det er jeg heller ikke



Jeg burde give slip på det

Jeg ikke kan gøre noget ved

Det der er for sent

Eller for uopretteligt

Eller bare forkert



Men det er netop de ting der brænder mest

Følelsen af magtesløshed

Ufattelig magtesløshed

Skakmat



Det er unaturligt for mig

Jeg er en fighter



Og alligevel sagde jeg til sidst fra

Lod ham frivilligt anbringe på en specialskole

Lod ham miste mig

Fordi jeg ikke kunne mere



Jo

Jeg tiggede hans far om at tage ham

Hans terapeut tiggede hans far om at tage ham

Kommunen forsøgte at overtale ham

Men hans far har en ny familie nu

Ikke tid

Ikke lyst



Og et eller andet sted kan jeg godt se det

Han ER svær at være sammen med

Utilregnelig

Uregerlig

Uærlig

Men han er vores søn



Og jeg svigtede ham ved at sende ham væk fra mig

Bare fordi jeg ikke kunne mere

Var for syg

For fattig

For bange for ham

Svagt



Vrøvl

Totalt vrøvl

Den indre dialog

Den der gør mig søvnløs,

Tynd

Angst

Bekymret

Er noget vrøvl



Jeg gjorde hvad der skulle gøres

Jeg sikrede ham en skole der kunne se ham

Mærke ham

Være der 24/7

Jeg undgik mit eget selvmord

Mentalt



Eller gjorde jeg

Siden jeg piner mig selv så meget nu

Mest om natten



Var det fordi jeg skreg så meget under fødslen?

Var min dødsangst med til at gøre ham skør?

Var det den slankekur jeg gik på mens jeg stadig ammede?

Var det da jeg ikke gik fra hans far da jeg skulle have?

Var det… alt muligt?



Og hvad så hvis det var?

Hvad hvis det var?

Hvad kan jeg gøre ved det nu?

Hvad hjælper det mig nu?



Det er sådan det er

Han er på en skole

Jeg kan ikke være sammen med ham i lang tid uden

At blive angst

Og søvnløs

Og hade det livet er blevet



Det er MIT arbejde

At finde fremtiden

Hans arbejde at leve i den

Han bliver snart 17

Indeni er han nok både 12 og 20

Hans smerte

Hans forvirring og angst for livet og fremtiden

Er min angst

Hans panik er min panik

Navlesnoren er stadig ikke klippet




Det er sådan det er