fredag den 8. juli 2011

Under himmelen i havet

Det er fjollet

Men nogen gange

Tvivler jeg



Tager mig selv i tonstunge tanker

Føler dem om anklerne som jeg synker

Ned ned ned

I havets dybe grave



Men gang på gang

Med armene over hovedet

Mærker jeg kræfter større end mig

Række deres smil

Deres gyldne stråler

Mod mig



Og ilten komme til mig



Jeg trækker stik mod naturens love

Vejret

Igen og igen

Under vandet

Frigør mig fra mine klodser



Lader mig langsomt svæve

Op mod overfladen

Fanger solen der hvor den bryder

Og svømmer mod land



Indtil næste gang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar