Duften

det der nogle gange fanger mig
i et svagt øjeblik
men som også minder mig
kropsligt
om vores forbundethed

er hans duft

den der helt unikke ham-duft
duften af min søn
den samme som da han først lå på min mave

så bliver jeg svag

og gør dumme bjørnetjenester

men den minder mig
også
om min kærlighed
om kærlighed
om at det der ikke kan røres
kan føles

og genkaldes

som min mormors duft
der til tider rammer mig
minder mig
om at livet er så langt større end vores kroppe
hun er der stadig for mig
bare lige inde ved siden af
kan bare ikke se hende

Jeg kan heller ikke se ham
ofte kan jeg ikke engang se ham
når jeg holder om ham
han er ikke den

men han dufter

som min nyfødte drøm

som forventningens glæde
og smerten når jeg 'vågner'
er umenneskelig

eller også
er jeg bare for naiv

måske skal jeg erkende Khalil Gibrans vise ord

dine børn er ikke dine
de er til låns

slut færdig

Imponerende

Synes det er imponerende hvor hurtigt
han kan skabe så meget negativ
energi

og drama

store dramaer.

jeg er kommet til den konklusion,
at det er en nødvendighed for ham
og at det er en nødvendighed
for mig
at distancere mig fra det

et skridt væk
to skridt væk
skridt nok væk til at kunne se de blinde pletter
og finde iltlommerne
så jeg ikke drukner

nu er spørgsmålet så
hvordan gør man?

der er ingen øvre grænse for følelser
mon der er en nedre?

Har aldrig kendt til kriminelle verdener
stoffer
pushere
hælere
tyveri
mellemmænd

jeg vil lade universet om, at uddanne ham
og mig

og håbe på og
bede til
at der er liv
og kærlighed til os begge

At leve med en autist - eller uden

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte
det ville være for åbentlyst trivielt at rime
med hjerte og smerte
eller kniv og salt i åbent sår
og alt det det

og det ville også være eensidigt

at leve med en autist -
eller ikke leve
gør at man
vent
at jeg
føler mig meget i live

alt for meget i live
man læser i dagspresse om hvordan
unge med personlighedsproblematikker
skærer sig
selvmedicinerer
drikker
prikker sig selv
terroriserer dem de elsker

for at føle sig i live
for at mærke at de er til
for at føle intensiteten

jeg tror min søn elsker mig meget
lige nu
er det sådan det er for mig
hver gang jeg tænker på ham,
savner ham
længes

bliver jeg revet i stykker af modsatrettede følelser

det er ikke kun kærlighed til en søn
det er KÆRLIGHEDEN til hjerteblodET
det er ikke kun smerte over at se ham ødelægge sig selv og
ikke forstå at hver gang han gør det - er det mig der betaler prisen
det er SMERTEN over smerter
Det er hadet
det umuligt had
det ulovlige had

at have et menneske i sit liv der er så intenst kræver
at man selv kan være stabil
og at være klippefast når man
igen
igen
igen
ser den verden og det barn man drømte om
forvandler sig på slitsekunder til et
monster
et supermenneske
en løgner
en poet
en stor kunstner
en vandalist

alt
og intet
en identitetsløs multi-identitetsperson
det er svært
nej
det er umuligt
prisen er

liv
et