Synes det er imponerende hvor hurtigt
han kan skabe så meget negativ
energi
og drama
store dramaer.
jeg er kommet til den konklusion,
at det er en nødvendighed for ham
og at det er en nødvendighed
for mig
at distancere mig fra det
et skridt væk
to skridt væk
skridt nok væk til at kunne se de blinde pletter
og finde iltlommerne
så jeg ikke drukner
nu er spørgsmålet så
hvordan gør man?
der er ingen øvre grænse for følelser
mon der er en nedre?
Har aldrig kendt til kriminelle verdener
stoffer
pushere
hælere
tyveri
mellemmænd
jeg vil lade universet om, at uddanne ham
og mig
og håbe på og
bede til
at der er liv
og kærlighed til os begge
Ingen kommentarer:
Send en kommentar