At leve med en autist - eller uden

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte
det ville være for åbentlyst trivielt at rime
med hjerte og smerte
eller kniv og salt i åbent sår
og alt det det

og det ville også være eensidigt

at leve med en autist -
eller ikke leve
gør at man
vent
at jeg
føler mig meget i live

alt for meget i live
man læser i dagspresse om hvordan
unge med personlighedsproblematikker
skærer sig
selvmedicinerer
drikker
prikker sig selv
terroriserer dem de elsker

for at føle sig i live
for at mærke at de er til
for at føle intensiteten

jeg tror min søn elsker mig meget
lige nu
er det sådan det er for mig
hver gang jeg tænker på ham,
savner ham
længes

bliver jeg revet i stykker af modsatrettede følelser

det er ikke kun kærlighed til en søn
det er KÆRLIGHEDEN til hjerteblodET
det er ikke kun smerte over at se ham ødelægge sig selv og
ikke forstå at hver gang han gør det - er det mig der betaler prisen
det er SMERTEN over smerter
Det er hadet
det umuligt had
det ulovlige had

at have et menneske i sit liv der er så intenst kræver
at man selv kan være stabil
og at være klippefast når man
igen
igen
igen
ser den verden og det barn man drømte om
forvandler sig på slitsekunder til et
monster
et supermenneske
en løgner
en poet
en stor kunstner
en vandalist

alt
og intet
en identitetsløs multi-identitetsperson
det er svært
nej
det er umuligt
prisen er

liv
et